Gasbeskyttelsestjenesten

 ”Under Den Kolde krig frygtede vi en altødelæggende atomkrig, og i tiden op til og under Anden Verdens krig var det den totale gaskrig som alle frygtede, og var sikker på ville komme… Det gjorde den heldigvis ikke” Citat C. Hansen, gassporer.
Imgp1679_final

Emaljeskjold som CB’erne skulle bære på deres uniform så man kunne hvilken tjenestegren de tilhørte.

 

Under 1. Verdenskrig var brugen af giftgas meget brugt og frygtet af de stridende parter. Derfor var giftgas et stort spørgsmål da man lavede den 1. luftværns lov i 1935 hvor i der blev beskrevet hvad der skulle tages i betragtning, hvis landet skulle blive udsat for et gas-angreb. Men også fredtids anvendelse af gas (bygas o.l.) blev omtalt. hensigten var at mindske risikoen for ulykker i dagligdagen.

Dan 2. luftværns lov kom i 1938 og St.c.l. (Statens civile luftværn) blev oprette. Giftgasser og andre kemiske kampstoffer var noget af det første St.c.l. fog fat på. Allerede i august 1938 blev der indkøbt store mængder af gasdragter, gasmasker, gassporingapparater, klorkalk og kloramin. I 1939 udkom retningslinje nr. 11 for teknisk-tjeneste, som gasbeskyttelsestjenesten i starten var underlagt.

Document1_final

I 1941 bliver gasbeskyttelsestjenesten udskilt fra Teknisk-tjeneste og blev en selvstændig tjenestegren.

Gasbeskyttelsestjenestens opgave

Gasbeskyttelsestjenesten bestod af en gassporingstjeneste som rykkede ud, hvis der var mistanke om at giftgasser var blevet anvendt. Gassporerne skulle finde og afmærke det område som var blevet ramt af gas, og derefter skulle de finde ud af hvilken form for gas der var tale om. Når gassporerne havde afmærket området kunne de tage tilbage til deres udrykningsstation igen.

scan0005_final

Sider fra vejledning nr. 13 “Gasbeskyttelsestjenestens organisation” 2. udgave 1943.

 

589_final

Uddannelse af gassporer på Statens luftværns skole. Her er kursisterne igang med at afmærke et område som er forurenet af “kemiske kampstoffer” (Foto: Beredskabstyrelsen)

596_final

Uddannelse af gassporer på Statens luftværns skole. Her arbejdes der i laboratorium. Gassporerne udtager prøver af luft og træn i det gasforgiftede område. Prøverne bliver straks sendt til byens gaslaboratorium, der for det meste var indrettet på det lokale apotek, hvor de bliver analyseret og resultatet bliver sendt tilbage til sporerne som så tagerstilling til den videre indsats, og hvilken rensemetode der skal andvendes. (Foto: Beredskabstyrelsen)

Når gassporingstjenesten er færdige, rykker gasrensningstjenesten ud og renser det afmærkede område.

Imgp4456_final

Gasrensehold på vej ud for at rense et gasforurenet område. Holdet består af 5 rensere, 1 holdleder, 1 chauffør og 1 hjælper/ordonnans. Der er ordonnansens cykel som står på ladet af lastbilen. (foto udlånt af beredskabsstyrelsen)

 

Imgp4454_final

Et gasrensehold i færd med at rense et gasforurenet område. Rensningen foregår ved at vejen bliver afvasket. Dette er heldigvis kun en øvelse hvilket fremgår af de mange nysgerrige publikummer. (foto udlånt af beredskabsstyrelsen)

scan0019_final

Hvis personer blev udsat for sennepsgas skulle de hurtigst mulig bringes til en gas afvaskningsstation hvor sennepsgassen kunne vaskes af, og personernes skader kunne after følgende behandles.