Karréværns armbind.
Under den nye civilforsvars lov blev der i de inde sammenbyggede dele af de støre byer oprettet Karréværn. Disse Karréværn erstattede de tidlige Husvagtordninger som var aktive under Anden Verdenskrig.
Du kan læse mere om Husvagtordningen her.
Den første vejledning om Karrévørn udkom i 1953 og 2. udgave udkom i 1979 dog uden væsentlige ændringer.
Uddrag fra vejledningen
Læs vejledning om Karréværn her.
Læs Bekendtgørelse om Karréværn her.
Læs uddrag fra CF-loven om Karréværn her.
Karréværnet i billeder
Her er en række unikke fotos af et Københavnsk Karréværn anno 1950′erne (Billeder udlånt af beredskabsstyrelsen)
Karréværns leder og stedfortræder i karréens kommandorum i færd med at planlægger værnets placeringer i karréen hvis det værst tænkelige skulle ske. læg mærke til oversigts planen på vægen over karréens størrelse. Ved siden af hænger en planche som skulle oplyse de andre beboer i karréen om Karréværnets opgaver, arbejde og udstyr.
2 Karréværns medlemmer fungere som portvagter, deres opgave var at andvise folk fra gaden hvor det nærmeste beskyttelsesrum lå, og hjælpe karréens egne beboere i sikkerhed
Karréværnet var opdelt i hold. Her er det sanitetsholdet der modtager en lettere tilskadekommet beboer under en øvelse.
Et sted i karréens beskyttelsesrum i kælderen skulle der indrettes en lille skadestue hvor de letter tilskadekommende beboere kunne behandles af Karréværnets sanitetshold.
Her er det Karréværnets rydnings- og redningshold der er i gang med at efterse materiellet. Husejeren har leveret brækjern, økser, skovle, hansker, lygter og nøgler, mens holdet selv har medbragt det øvrige udstyr fra deres egne værktøjskasser.
Et Karréværns brandhold bestod af 4 mand og deres vigtigste redskab var spandsprøjten.